Stillingsopslag

 

Laborant - kvalitetssikring og udvikling

 

Spildevandsselskaberne på Djursland søger en laborant til en fuldtidsstilling. Vil du være med i en spændende udvikling af fremtidens spildevandshåndtering på Djursland?

Forestil dig at din vigtigste opgave er at skabe overblik og gode processer på virksomhedernes renseanlæg. Du får ansvaret for dine egne arbejdsopgaver og projekter og har stor indflydelse på, hvorledes du løser opgaverne i tæt samarbejde med andre dygtige medarbejdere i Syddjurs Spildevand A/S og i AquaDjurs A/S.

Vi er 2 virksomheder med flad organisationsstruktur, hvor medarbejderne har stor frihed med ansvar, og hvor alle hjælper hinanden. Der er plads til forskellighed i organisationen, og du har derfor mulighed for at præge metoden, hvorpå du løser dine projekter og øvrige arbejdsopgaver. Din ansættelse bliver i driftsselskabet DjursSam, men du vil fagligt referer til de to driftsledere i hhv. AquaDjurs og Syddjurs Spildevand.

Tonen er uhøjtidelig og uformel, hvor humor er en del af hverdagen. Der er fokus på trivsel og fælles målsætninger. Du vil få stor indflydelse på din hverdag og dine arbejdsopgaver, og der vil være mulighed for såvel faglig som personlig udvikling.

Stillingen
Du kommer til at referere til vore driftsledere. Sammen med dem kommer du til at lægge analyseplaner og deltage i andre projekter som f.eks. udvikling af strukturer på dit område, optimering af processer og digitalisering i relation til renseanlæg. Du er tilknyttet kontoret hos Syddjurs Spildevand i Rønde, men vil skulle arbejde på de enkelte renseanlæg i de respektive driftsområder, og analysere prøver på det nye laboratorium på Fornæs Renseanlæg. Dine nøgleområder på vores renseanlæg bliver blandt andet:

  • Analyser
  • Tilsyn
  • Kvalitetssikring
  • Procesoptimering
  • Myndighedskontakt

Du har stor trang til at skabe dit job og planlægge din hverdag i tæt samarbejde med dine øvrige kollegaer.
For at du kan få succes i stillingen, er det et krav, at du er i stand til at være selvkørende med en proaktiv adfærd. Det er dig, der tager initiativ til arbejdsopgaver, tilrettelægger og prioriterer dem. Samarbejdet på tværs i organisationen kræver ligeledes, at du er en god sparringspartner og team player. Din tekniske værktøjskasse og erfaring er i orden, og du har viden om, erfaring med eller stor interesse for spildevandsområdet. Din faglige baggrund som laborant, miljøtekniker eller anden relevant uddannelse er i orden, men flair og interesse for tal og strukturering af dataindsamling er også vigtig.

Du er praktikeren, der kan få ting til at ske.
Vores omverden forventer, at vi er fleksible og at vi leverer høj kvalitet, så det er også vores forventning til dig som laborant.

Som person er du god til at kommunikere konstruktivt og rummeligt og du kan begå dig blandt myndigheder og andre samarbejdspartnere. Vi prioriterer deling af viden meget højt; det sikrer den rette løsning.

Selskaberne tilbyder

  • Dygtige, engagerede kolleger, der sammen med dig skaber en god arbejdsdag
  • Spændende udfordringer og en meget varieret hverdag
  • Mulighed for at løse mangeartede opgaver / projekter
  • Arbejde selvstændig med eget ansvarsområde indenfor egne områder og projekter
  • Fleksibilitet og frihed under ansvar i arbejdsform og ansættelse
  • Løn- og pensionsforhold efter offentlig overenskomst
  • Et godt arbejdsmiljø
  • Flekstidsordning

Vil du vide mere om stillingen?
KEINICKE mennesker/udvikling/ledelse håndterer rekrutteringsprocessen, du er derfor vel-kommen til at ringe til CEO Jørgen Keinicke på 23 95 20 79, hvis du har uddybende spørgsmål. Upload dit CV og din ansøgning via nedenstående knap. Ansøgninger behandles løbende.

Ansøgningsfrist:
25. oktober 2021

 

Søg stillingen her: https://keinicke.com/ledige-stillinger/?hr=show-job%2F82052%26locale%3Dd...